Reklamer nej tak – Sådan slipper du for fysiske reklamer i 2021

Er du træt af en postkasse der er overproppet med ligegyldige reklamer og krøllede tilbudsaviser? Så er Reklamer Nej Tak noget for dig.

Der er i dag mange om buddet, når det gælder reklamer, og derfor kan det virke som en endeløs strøm af papir, der ender i din postkasse. Skal det være slut med, at det vigtige post forsvinder blandt de mange reklamer, fordi der ikke er plads i postkassen? Så er det på tide at sige nej tak.

Med et nej tak-mærke kommer du rigtig langt. Og du har endda mulighed for at skræddersy, hvis der er nogle reklamer, du gerne vil modtage og nogle du ikke vil. Læs mere om her, hvordan du bliver reklamefri i 2021. En lille teaser: Det er nemt.

Vil du gerne slippe for digitale reklamer og henvendelser på telefon? – Så tag et kig på Robinsonlisten hvis du er privatperson, eller reklamebeskyttelse hvis du har en virksomhed.

Sådan kan du helt slippe for reklamer eller skræddersy, hvad du modtager i postkassen

Bæredygtighed er kommet på alles læber, og i 2021 kommer vi også til at se et langt større fokus på måder man kan leve uden lige så meget ressourcespild som i dag. Det handler selvfølgelig om alt lige fra madspild over tøjindustrien til rejsemarkedet. Får du en stak papirreklamer ind gennem brevsprækken hver uge, så har du nok også tænkt over, hvor meget papir og print man egentlig spilder, især når reklamerne ikke bliver læst.

Hvis du er træt af en postkasse, der flyder over med trælse reklamer lavet af ressourcer, der kunne være brugt på noget andet, så er løsningen enkel. Virksomheder skal nemlig respektere et nej tak, når det står på postkassen. Det kaldes god markedsføringsskik, og skal altså overholdes. Har du flere tvivlsspørgsmål til, hvad der gælder, så læs mere på Forbrugerombudsmanden.dk.

Vil du ikke have flere reklamer i postkassen, skal du bestille et nej tak-mærke. Der findes flere forskellige mærker, som vi her vil komme ind på, så når du ved hvilket mærke, du vil have, er det bare at bestille det. Det tager under 5 minutter at få gjort, og så slipper du fremover for trælse reklamer og papirspild.

Reklamer nej tak – Hvad er det?

Reklamer nej tak er en ordning, du kan tilmelde din adresse til, så du slipper for at få reklamer uden navn på. Alle reklamer, hvor de altså ikke personligt er adresseret til dig, vil derfor ikke blive lagt i din postkasse. Det er fx tilbudsaviser fra supermarkeder, butikscentre, byggemarkeder, bilfirmaer, sportsbutikker og lignende.

En god grund til at fravælge reklamer, er at du alligevel kan finde den nødvendige information på nettet. Mange butikker har online kataloger, du kan bladre igennem eller du kan finde dem i diverse apps. Har du flere spørgsmål til ordningen og hvad der gælder, kan du læse mere på Forbrugerombudsmanden.dk.

Sådan tilmelder du dig reklamer nej tak-ordningen

Du kan tilmelde dig reklamer nej tak-ordningen lige her. Du skal indtaste navn og adresse mv. Herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Når du har gjort det går der 2-3 uger, før ordningen går i gang og du modtager dit nej tak-mærke. Mærket er gældende indtil du flytter adresse eller melder dig ud af ordningen.

Reklamer og ugeaviser nej tak – Hvad er det?

Når du fravælger reklamer har du mulighed for i samme ombæring at fravælge ugeaviser. Det gør du ved at vælge mærket ved navn Reklamer og ugeaviser nej tak. I så fald vil du hverken modtage reklamer eller lokale ugeaviser og andre blade, fx aftenskolekataloger og lignende.

Nej tak til gratisaviser?

Vil du slippe for gratisaviser, så kan du tilmelde dig “Reklamer og ugeaviser nej tak”, hos FK Distribution.

Sådan tilmelder du dig reklamer og ugeaviser nej tak-ordningen

Reklamer og ugeaviser nej tak-ordningen melder du dig til via FK Distribution, som er dem, der står for omdelingen. Her vælger du blot mærket reklamer og ugeaviser nej tak, så det er det mærke du får tilsendt i posten.

Du skal udfylde navn, adresse og mail, og du vil herefter modtage en e-mail, hvor du kan bekræfte din tilmelding. Når det er gjort er du tilmeldt og skal bare vente 2-3 uger, før du modtager mærket og ordningen gælder.

Reklamer nej tak+ – Skræddersy hvilke reklamer du får

Du har altså mulighed for 1) fravælge reklamer med nej tak-ordningen eller 2) fravælge reklamer OG ugeaviser med Reklamer og ugeaviser nej tak-ordningen.

En tredje option for at undgå reklamer, er Reklamer nej tak+ ordningen, som giver dig mulighed for at skræddersy dit udvalg af reklamer. Du kan altså selv vælge, hvilke reklamer du gerne vil modtage og hvilke du ikke vil modtage. Det er en smart løsning til dig, der fx gerne vil have tilbudsaviser fra de nærmeste dagligvarebutikker, men er ligeglad med biltilbud osv.

Sådan tilmelder du dig reklamer nej tak+-ordningen

Du tilmelder dig nej tak+-ordningen her. Først skriver du dit postnummer, så du kan se, hvilke reklamer, du kan modtage i dit område. Herefter vælger du dem fra, som du ikke vil modtage, og indtaster herefter adresse, navn mv.

Når du tilmelder dig nej tak+, bliver du også automatisk tilmeldt nej tak-ordningen. Du vil dog stadig kunne modtage ugeaviser og lokale aviser, medmindre du også tilmelder dig Reklamer og ugeaviser nej tak-ordningen.

Vær også opmærksom på, at du ligegyldigt, hvilken ordning du vælger, stadig vil modtage post fra stat, region og kommune. Politiske partier, velgørende foreninger og religiøse institutioner må også gerne sende dig tryksager, selvom du har frabedt dig reklamer og ugeaviser.

Står dit navn på en reklame vil den også komme frem, selvom du har et nej tak-mærke.

Ofte stillede spørgsmål

Må virksomheder sende mig uopfordrede reklamer?

Ja, så længe du ikke er tilmeldt nej tak-ordningen, må diverse virksomheder gerne sende dig markedsføringsmateriale. Tilmelder du dig en af nej tak-ordningerne er det ikke god skik fra virksomheder at sende dig uopfordrede reklamer.

Kan jeg slippe for reklamer?

Ja, du kan slippe helt for reklamer ved at tilmelde dig Reklamer nej tak-ordningen.

Hvad er reklamer nej tak?

Reklamer nej tak er en ordning for de husstande, som ikke ønsker at modtage uopfordrede reklamer, fx tilbudsaviser.

Hvad er reklamer og ugeaviser nej tak?

Reklamer og ugeaviser nej tak er en ordning, der giver dig mulighed for at fravælge både reklamer og lokale ugeaviser.

Hvad er reklamer nej tak+?

Reklamer nej tak+ er en ordning for dig, der gerne vil skræddersy de reklamer, du modtager. Du kan derfor vælge fra og til, hvilke reklamer du vil modtage.