Vi vil spare dig tid, besvær og unødvendige afbrydelser
Tid er penge, ikke mindst når du driver en virksomhed. Noget af det mest irriterende er at bruge sin sparsomme tid på at forholde sig til telefonsælgere, der vil afsætte alt fra internetforbindelser og telefonabonnementer til AdWords-kampagner og tvivlsomme annoncer.
Genkender du situationen? Så, sig fra. Med få midler kan du blive fri for tidsrøvende opkald og skilte åbent med det.
Idéen til det digitale mærke opstod, da vi selv som virksomhedsejere oplevede at blive kimet ned af telefonsælgere. Ikke nok med at de anmassende opkald spildte vores tid, så var de også et forstyrrende element i arbejdsdagen, og det gik ud over flowet og produktiviteten.
Vi var trætte af at bruge tid på sælgere, der ville diktere, hvornår og hvad vi skulle købe – det kan vi nemlig godt selv vurdere. Derfor har vi sørget for, at vores virksomheder er reklamebeskyttet i CVR-registret og arbejder nu for at udbrede kendskabet, så andre også får mulighed for at sige: ”Nej, tak”.