

Der findes mange forskellige teambuilding-aktiviteter, og hvis I overvejer at prøve det, kræver det naturligvis koordinering og planlægning. Når I sørger for at gøre det rigtigt, kan det styrke relationer, forbedre samarbejdet og skabe en bedre forståelse mellem kolleger. Omvendt kan dårligt planlagte aktiviteter hurtigt være spild af tid.
Derfor er det vigtigt at vælge aktiviteter med omtanke og tage udgangspunkt i både virksomhedens mål og medarbejdernes behov. Der findes mange forskellige teambuilding ideer, men det er langt fra alle, der passer til alle arbejdspladser og mennesketyper. Det handler om at finde det, der giver mening for netop jer.
Forstå jeres mål og behov
Før I går i gang med at kigge på konkrete teambuilding ideer, bør I først gøre jer klart, hvad formålet egentlig er. Ønsker I at styrke samarbejdet på en i forvejen eksisterende arbejdsplads? Vil I forbedre kommunikationen på tværs af afdelinger? Eller har I brug for at samle jer igen efter en travl periode?
Når målet er tydeligt, bliver det også nemmere at vælge de rigtige aktiviteter. Hvis I eksempelvis vil arbejde med samarbejde, kan opgaver, der kræver fælles problemløsning, være oplagte. Er fokus derimod på relationer, kan mere uformelle og sociale aktiviteter være mindst lige så effektive.
Det kan også være en god idé at tage medarbejderne med på råd. Ved at spørge ind til deres ønsker og forventninger får I ikke bare brugbar feedback, I øger også engagementet. Når folk føler sig hørt, er de langt mere tilbøjelige til at deltage aktivt.
Sagt på en mere enkel måde, så bliver det kun lettere at sortere i de mange muligheder og vælge teambuilding aktiviteter, der rent faktisk ender med at gøre en positiv forskel i hverdagen, når I forstår jeres forskellige behov.
Vælg aktiviteter, der passer til arbejdspladsen
En arbejdsplads består ofte af vidt forskellige mennesker. Nogle er udadvendte og elsker konkurrence, mens andre trives bedst i mere rolige og trygge rammer. Derfor er det afgørende, at de aktiviteter, I vælger, tager højde for de mange forskellige typer, der er sammensat på en arbejdsplads.
En klassisk fejl er at vælge aktiviteter, der ser sjove ud på papiret, men som ikke passer til deltagerne. Hvis nogle føler sig pressede eller udenfor, kan det hurtigt have den modsatte effekt af det, man ønsker. Noget af det I for alt i verden bør forsøge at undgå, er netop at skabe dårlige oplevelser for nogle af medarbejderne. Dette kan ende med at have en meget negativ effekt ift. hele oplevelsen.
Tænk derfor over, om aktiviteterne er inkluderende. Kan alle være med uanset fysisk form, alder og personlighed? Er der plads til både dem, der gerne vil tage styringen, og dem, der foretrækker en mere observerende rolle? Det kan virke svært at få til at gå op, men med det store udvalg af teambuilding aktiviteter er det bestemt ikke umuligt. Der er aktiviteter til alle sammensætninger, så det handler om at undersøge mulighederne, så I er sikre på at vælge rigtigt.
En god løsning kan også være at kombinere forskellige typer aktiviteter. På den måde sikrer I, at alle får mulighed for at bidrage med deres individuelle styrker. Når I arbejder med teambuilding ideer, er det netop balancen mellem udfordring og tryghed, der gør forskellen. Og sådan en aktivitet kan gå helt perfekt op, hvis alle kommer til sin ret og får vist deres individuelle styrke.
Skab variation og engagement
Variation er en vigtig ting, hvis teambuilding skal lykkes. Hvis alle aktiviteter minder om hinanden, falder energien og motivationen hurtigt. Ved at blande forskellige typer opgaver, som eksempelvis kreative, praktiske og samarbejdsorienterede aktiviteter, holder I engagementet oppe hos alle hele vejen igennem. Dette gør også, at man kan ramme bredere, så alle får noget ud af det. Det er i hvert fald altid en god idé at passe på sig selv og mærke efter sine egne grænser, så de på intet tidspunkt bliver overskredet.
Det kan eksempelvis være en god idé at starte med en aktivitet, der kræver fokus og samarbejde, og derefter runde af med noget mere afslappet og socialt. Det giver både energi og plads til uformel snak, som ofte er mindst lige så værdifuld. I bør i hvert fald undgå at slutte af med noget fysisk krævende efter en lang dag, hvor folk er trætte.
Rammerne spiller også en rolle. Det er altid en god idé at lave aktiviteter væk fra arbejdspladsen, så der opleves en form for fornyet energi. Mange teambuilding aktiviteter foregår også helt andre steder ude i landet. Det behøver helt praktisk ikke at være langt væk. Bare det at komme ud af de vante omgivelser kan skabe en anden stemning og åbne op for nye måder at samarbejde på.
Efterfølgende evaluering og byg videre på erfaringerne
Når dagen er slut, har I typisk brugt en masse timer sammen. For hver deltager kan det have været en individuel oplevelse. For at få mest muligt ud af jeres samlede indsats er det vigtigt at følge op. Hvad fungerede godt? Hvad kunne gøres anderledes næste gang? Har aktiviteterne haft en positiv effekt på sammenholdet og samarbejdet?
Det behøver ikke at være ret avanceret. En fælles snak eller et kort spørgeskema kan give meget brugbar indsigt. Det vigtigste er, at I bruger feedbacken aktivt og justerer jeres tilgang fremadrettet. Ved at evaluere løbende bliver det også nemmere at vælge de rette teambuilding ideer fremover. I får en bedre fornemmelse for, hvad der fungerer på netop jeres arbejdsplads, og hvad der ikke gør.
Det er også værd at huske, at teambuilding ikke behøver at være en engangsoplevelse. Det er en løbende proces, hvor relationer og samarbejde udvikler sig over tid. Når I arbejder bevidst og kontinuerligt med teambuilding ideer, skaber I et stærkere fællesskab, hvor medarbejderne trives og arbejder bedre sammen i hverdagen.

